I de sidste 30 år af mit liv har beskæftiget mig med mennesker og den gensidige indvirkning krop og sind har på hinanden. Siden jeg kan huske, har jeg interesseret mig for personlig udvikling og de individuelle processer, der knytter sig hertil. Derfor har jeg løbende uddannet mig inden for forskellige alternative praksisser, der alle giver mig mulighed for at hjælpe mennesker på en naturlig måde.
I 2004 tog jeg uddannelsen i Zoneterapi fra Helseskolen i Søborg. Her fik jeg øjnene op for andre alternativer end de behandlingsformer, der tilbydes i det traditionelle behandlingssystem. Den holistiske måde at anskue og arbejde med kroppen på gav mig hurtigt positivt resultater og gjorde, at jeg valgte at uddanne mig til massør i 2013 og tantrabehandler i 2017.
Fælles for alle behandlingsformer er, at de er tilrettelagt efter dig og dine behov. Som alternativ behandler tilstræber jeg mig på, at hjælpe dig med at styrke din krop og sind, så du fremadrettet kan leve et liv i trivsel og balance. Det giver mig en dyb tilfredshed, at kunne hjælpe og støtte mennesker i deres egen individuelle proces, hvilket jeg bruger tantraen, zoneterapien og massagen som et redskab til.